CrowdEyes strikes again at Roskilde Festival!

Der er gode nyheder til alle dem, der mister, forlægger og glemmer deres ting på Roskilde Festival. I år er der hjælp at hente fra CrowdEyes.
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at flere af deltagerne på Distortions gade- og indendørsfester oplever at blive stjålet deres pung eller endda miste deres taske eller telefon, når musikken brager ud af højttalerne, og dansen er på sit højeste på asfaltdansegulvet. Men den gratis søgeapp CrowdEyes vil endnu engang sætte en stopper for det.
Når Distortion onsdag den 31. maj åbner dørene for årets gadefest for 19. gang, bliver det igen i år med CrowdEyes på sidelinjen.
Sidste år kunne CrowdEyes hjælpe tæt på 100 Distortion-deltagere med at få deres ting tilbage, og derfor udvider CrowdEyes igen i år sin søgetjeneste og tilbyder Distortion-deltagerne hjælp til at søge efter alt, hvad de mister på vejen, under og efter musikken. Personer, punge, tasker eller nøgler til hoveddøren”, siger Jann Kallehauge, initiativtager til CrowdEyes.
Matchmaking for mistede genstande
Under Distortion vil CrowdEyes være til stede ved deres opstillede blå pavillon med teksten "hittegods" på siderne. CrowdEyes-teltet vil være til stede ved gadefester på Nørrebro onsdag og på Vesterbro torsdag, samt ved det lukkede arrangement på Refshaleøen fredag og lørdag. Under musikken vil det være muligt at få hjælp fra CrowdScouts til at oprette efterlysninger. Distortion-deltagerne skal blot finde det blå "HITTEGODS"-telt, der er placeret på Fælledvej 25 (Nørrebro), Istedgade 60 (Vesterbro) og ved udgangen til Refshaleøen.
"Vi opfordrer alle, der deltager i Distortion, til at downloade den gratis app inden onsdag eftermiddag og samtidig tilmelde sig CrowdEyes Facebook-begivenhed. Her kan du holde dig opdateret om, hvor "Hittegods"-teltet er placeret, samt blive opdateret med glemte/bortkomne sager under Distortion. Skulle uheldet være ude for dig, hjælper vi dig med at foretage en søgning, og måske er det, du mangler, allerede blandt de mange indsendte genstande, som vi modtager," afslutter René Bang Hansen, medstifter af CrowdEyes.
De genstande, der ikke finder et hjem hos deres rette ejere, vil blive afleveret til Københavns Politis Hittegodskontor i slutningen af uge 23, og det er derefter ejerens eget ansvar at kontakte Politiet og bede om kørekort, pung eller rygsæk mv. Genstande med en værdi over 500 kr. vil blive opbevaret af Politiet i op til 3 måneder, mens genstande med en værdi under 500 kr. kun vil blive opbevaret i op til 4 uger.
For yderligere information kontakt:
Jann Kallehauge
E-mail: jka@crowdeyes.com
mobil: 60 15 60 42.